Min side
Landsbyportalen > Fritid > Kultur > Kulturmøllen > Kalender > Poul Krebs Solo UDSOLGT

Poul Krebs Solo UDSOLGT

Torsdag d. 25. November 2010 20:00
Location: Bælum Skovpavillon

Poul Krebs Solo – den første solokoncert efter lang, lang tid.

Vi har gjort et scoop i Kulturmøllen!! Det er med betydelig stolthed, at vi kan byde jer velkommen til en ekstra koncert med Poul Krebs. Vi har i mange år prøvet at få fat på Poul Krebs, men han har ikke været ude solo i 5-6 år, men det er han nu – for første og sidste gang i lang tid. Så det er nok nu eller aldrig – i det mindste i Bælum.

At opleve Poul Krebs helt solo og bare bevæbnet med sange, akustisk guitar og gode historier, er en sjælden og sjældent varm oplevelse. Sidst Poul Krebs var ude på denne måde, var tilbage i 2006, hvor han begejstrede publikum på en række totalt udsolgte spillesteder rundt omkring i Danmark.

Og som Poul Krebs selv siger: ”For mig er solokoncerterne både en måde at komme helt tæt på pub-likum og en god lejlighed til at besøge nogle af de fine små spillesteder rundt omkring i Danmark, hvor ildsjælene holder liv i både musikken og sammenhængskraften.” Så det passer jo perfekt ind i Skovpavillonens rammer.

Repertoiret ved solokoncerterne, vil være et håndplukket udvalg af sange fra Poul Krebs store og omfattende bagkatalog – og som kendere vil vide, kommer det til at handle om både ”greatest hits” og om de mere sjældent spillede sange der, ifølge ophavsmanden, på det nærmeste ”kræver at komme med, fordi de kommer så sjældent ud”. Krebs intime solo-koncerter har også tidligere været en god lejlighed for Poul Krebs til at prøve helt nye sange af – og mon ikke også der vil være tale om premiere på en eller flere kommende Krebs-klassikere, når han kommer til Bælum.

Billetprisen er kr. 300,- pr. stk. / medlemmer kr. 275. Rabatten refunderes ved indgangen.

Billetterne kan købes i alle Spar Nords afdelinger. Billetsalget er i gang.

Information om spisning inden Poul Krebs-koncerten kan læses her.


Sidst opdateret 10-02-2012
Sitemap - Powered by TownPortal 0.6