5. Altertavlens hemmeligheder

En ny vækkelsesbevægelse: pietismen satte sit præg på kirkepolitikken i Danmark små hundrede år efter reformationen. Den kom herop syd fra omkring 1720 – 30 og stod stærkest til omkring 1800 – 50. Denne, asketiske og dyb kristne retning var modstander af bl.a. forlystelser, men også udsmykninger i kirkerne, da disse, ud fra dens synsvinkel, optog kirkegængernes opmærksomhed mere end hvad kirkegangens egentlige mål var. Der er dog i dag delte meninger, om det var denne bevægelses tanker, der lå til grund for, kirkerne mistede hovedparten af deres prydelser i denne periode.

Faktum er imidlertid at konservator Poul Jensen i 1927 foretog en istandsættelse af både prædikestol og altertavle, som han har beskrevet i en længere rapport om altertavlens gamle farvelag og alder, der for øvrigt findes i Nationalmuseets arkiver.

Den var da prydet med et simpelt påsømmet guldmalet trækors på blåmalet bund, hvilket endnu anes spor af. Der findes endog et billede af altret med dette kors fra omkring 1905. Indtil 1927 havde det oprindelige billede da været gemt bag dette i omkring 100 år, og som førnævnt forestiller: Jesus indstifter Den Hellige Nadver.

Man må overveje om dette billede, der er dateret til 1724, også var en genopmaling, ikke mindst pågrund af udtrykket ”renovere” i billedets undertekst. Der blev desuden under dette billedes farvelag, - ifølge Poul Jensen, fundet fragmenter af nok et billede - sandsynligvis to, fra før denne tid.

Bindemidlet i deres farvelag var desværre af så dårlig beskaffenhed, at det var for risikabelt at gøre forsøg på en renovering af dem, og man fik derfor ikke kendskab til motive(t)rne. Af den årsag faldt valget på det yderste og yngste billedet , hvor der var det bedst bevarede farvelag.

På samme tidspunkt blev også sat 6 drejede forgyldte spir på det øverste af alterbilledets ramme.

For øvrigt findes på Nationalmuseet et lignende alterbillede malet nøjagtig med samme motiv - og restaureret af selv samme Poul Jensen.

Stilen på figurerne i det store alterbillede er ikke usædvanligt for 1700 års tallet.

Man fornemmer tydeligt forbillederne til apostlene er hentet fra datidens bøndertyper. Dog ikke apostlen i forgrunden, der har udpræget jødiske træk, og tilmed rødhåret - yderliger er hans venstre fod lodden og udstyret med klør for at tydeliggøre ham som Judas.