6. Døbefonden

Døbefonden er fra romansk tid, omkring samme tid som kirken blev bygget. Den er af granit og sammensat af den klassiske ufuldstændige attiske kummeform, med glat inderside og sat på en pyramide stubfod, også af granit.

På den østlig side af kummen anes, dog meget utydeligt, en tidligere 10bemaling, og man kan formode denne har gået hele vejen rundt om
kummen. I bunden findes et gennemgående hul, der har haft sin egen særlige funktion.

I katolsk tid foregik dåb ved neddykning, og man brugte derfor ikke som nu dåbskande og fad . Vandet blev dengang kun udskiftet en gang om året og kun en ekstra gang hvis kummens indhold af det indviede vand i løbet af året blev for lille. Det tilbageværende vand blev skaffet bort gennem hullet i bunden af kummen ved man fjernede den tilhørende spuns. Det sivede herefter ned under kirkegulvet og forblev på den måde i kirken.

Kummen blev efterfølgende fyldt op og indviet som helligt vand under en dertil ceremoniel handling.

Efter en dåb blev et fad lagt over, eller som vi endnu ser i enkelte kirker, har der over døbefonden været et låg, der kunne hæves og sænkes efter brug, - for på denne måde at forbygge vandet blev snavset og formindske en eventuel fordampning. - Men årsagen var også man derved forhindrede det indviede vand blev brugt til andre formål. Det havde ifølge folkeovertroen en særlig helbredende kraft.

Udenfor kirken, øst for våbenhuset findes for øvrigt en tilhugget - men itugået granitsten næsten identisk med døbefonden. Man må antage den ved et uheld er beskadiget ved tilhugningen og af ukendte grunde efterladt på pladsen.

Under en reparation af kirkediget kom den her for dagens lys og blev i første omgang sat i præstegårdshaven i Bælum, hvor den blev brugt som blomsterkumme, men kom for få år tilbage og sat på den nuværende plads.