[Forrige] [Indhold] [Næste]

11. De gamle klokker

Den store klokke er lige så gammel som kirken selv. Vi skal helt tilbage til slutningen af 1100 års tallet, - omkring Valdemar Sejrs tid, da den blev støbt i Nederlandene og ført til Danmark. Den er nu en af landets ældste kirkeklokker, - måske den ældste Endnu anes dens utydelige majuskleindskrift.
Kirken var, da den blev bygget, - som nævnt, uden tårn. Klokken har formentligt indtil da, været opsat i en klokkestabel. Her er det naturlig at pege på højen, som det nærmest tænkelige fundament, ikke mindst på grund af den flade top. Denne teori kan dog ikke bekræftes før en nøjere undersøgelse har fundet sted, - ifølge museumsinspektør Viggo Pedersen, Aalborg Historiske Museum, men han udtaler efter at have besigtiget broncealderhøjen, det er en meget troværdig antagelse, - netop på grund af højens form -. Som han også påpegede, findes der andre eksempler på en oldtidshøj har været anvendt som fundament, - efter al sandsynlighed har bl.a. en af højene i Jelling også været benyttet til dette formål og han omtalte få andre fortilfælde. Han bragte også en anden mulighed på bane og sagde bl.a :"Man kan have gravet toppen af for at uskadeliggøre den iboende hedenskab, der måtte være ved en sådan gravhøj, og på denne måde inddrage den i den kristne indviede jord", men tilføjede også , at det dermed ikke udelukker den førnævnte mulighed Sammenfattende har man på nuværende tidspunkt ingen endegyldige svar på spørgsmålet før en eventuel undersøgelse af højen bliver foretaget.
I 1880 begyndte den store gamle klokke at vise træthedstegn . Efter en reparation virkede den derefter perfekt, men igennem trediverne begyndte den igen at give mislyde. Der blev tilkaldt ekspertbistand, de  i 1940 kunne konstatere en revne i malmen, desuden at denne allerede var opstået 50 år tidligere . Først i 1962 blev der mulighed for at få den skiftet, og i den anledning aflagde daværende kirkeminister Bodil Kock besøg. Siden da har klokken nydt sit otium i våbenhuset. Helt arbejdsløs har den dog ikke været; - idet den har et par gange været udlånt bl.a. til en forestilling på Aalborg Teater.
Klokken har oplevet meget i løbet af dens lange eksistens, - både på godt og ondt, og kunne, hvis den havde talens brug, fortælle os om en eventuelt klokke - stabel og dens placering. - Den kunne også, som måske noget lige så spændende, fortælle os om, hvad der har rørt sig i sognet i løbet af de godt 800 år, den har lydt over Solbjerg. Den kunne, blandt utallige begivenheder, fortælle om tidligere tiders overtro hos almuen, - ikke at forglemme deres betænkeligheder ved at færdes på kirkegården i midnatstimen, - om de få, der alligevel overvandt deres frygt og tilmed turde aflægge den et besøg på dette sene tidspunkt af døgnet, - med et eneste formål: Ifølge folkeovertroen, der havde et stærk tag i befolkningen, havde man bl.a en tro på at spåner fra en kirkeklokke besad en helbredende virkning på snart sagt alle de dårligdomme folk og fæ led af! Derfor sneg de, der havde vovemod nok,


- omkring midnatstide og kun i fuldmånens skær, hvor klokkens kraft var størst, sig op for at skaffe sig en smule af dens lægende styrke.
Kirkeministeriets klokkekonsulent, Erik Kurre har efter et besøg i 2001 fortalt om dette fænomen . Han påviste ved samme lejlighed at klokken i våbenhuset bærer tydelige spor efter disse i fordums tider uvelkomne gæster.

Den lille klokke, der også pryder våbenhuset blev nedtaget i 1999 er yngre og kan dateres nøjagtig, da den bære inskriptionen: Magrethe Wiffert 1610. Den bærer dog ingen af disse raspemærker. Var det på grund af dens lidenhed, man mente dens helbredende kraft var for svag? Den er i øvrigt nu blevet forankeret til gulvet efter anbefaling af konsulenten, - men det af en hel anden årsag.



[Forrige] [Indhold] [Næste]