[Forrige] [Indhold] [Næste]

15. Kirkegården

Kirkegården virker både rolig og æstetisk. Der er adskillige gode eksempler på gedigen stenhuggerarbejde såvel måden beplantninger og udformningen af gravstederne er udført på.; - en god blanding af gamle og nyere former. Der er gravsteder, der virker pompøse eller ligefrem er usædvanlig i deres udformning, - som gravstedet over en teglværksejer, der er omspændt af anker og ankerkæder og mindestenen kantet med fejlbrændte mursten. - Andre står som en kontrast på grund af deres lidenhed, - eller usædvanlige indskrift. Kirkegården er en afspejling af ikke kun smag, men også hvor usammenlignelige vi er.
Men hver sten, - hver ting, - bag hvert navn, - kendt eller mindre kendt , gemmer sig en historie, - en anekdote, - ikke kun i selve kirken, - også på kirkegården. Bl.a. står endnu en gammel blodbøg, der for omkring 200 år siden blev sat på et gravsted over en af arbejderne fra godset Wiffertsholm. Han var omkommet ved en arbejdsulykke i godsets tilhørende skov og godsejeren havde da ladet plante en blodbøg, fra et frø fra skoven.
Der er ingen blodbøge tilbage i Wiffertsholms skove. Graven er for længst sløjfet. Stenen eksisterer ikke mere, men stadig står på Solbjerg kirkegård den gamle efterkommer fra blodbøgene på Wiffertsholm, - og menighedsrådet har ladet et nyt plante fra et frø fra denne bøg , så der fremdeles frem i tiden vil stå en blodbøg på kirkegården.
At det er til minde om en arbejdsulykke, er for mange gået i glemmebogen. Hvilket årstal denne ulykke fandt sted ved ingen nøjagtig og bliver vel ikke fundet rede på før træet forhåbentlig om endnu mange år ikke kan mere.




[Forrige] [Indhold] [Næste]