Min side
Landsbyportalen > Lokalt > Historie > Solbjerg kirke > 18. Urnen, der forsvandt fra kirkegården!
[Forrige] [Indhold] [Næste]

18. Urnen, der forsvandt fra kirkegården!

I 1988 skete en usædvanlig hændelse på Solbjerg kirkegård. En ugift godsejer på egnen havde i sit testamente ønsket at blive kremeret og få sin aske spredt ud på en gravhøj i sin skov. Et ikke helt almindelig ønske, der ikke må efterkommes uden en speciel godkendelse fra kirkeministeriet.
De efterladte familiemedlemmer var ikke enige om at opfylde den afdødes ønske og nogle af arvingerne tog derfor sagen i egen hånd og lod mod de andres viden og vilje urnen nedsætte i familiegravstedet på Solbjerg kirkegård, - til stor fortrydelse for dem der ubetinget ville opfylde han ønske, - også uden at afvente svar fra ministeriet.
På deres foranledige blev urnen i al hemmelighed gravet op og dens indhold straks spredt ud på højen, - akurat som den afdøde havde ønsket. Graveren opdagede at ukendte havde opholdt sig på gravstedet og øjensynligt krænket gravfreden da der var spor efter gravearbejde. Han foretog derfor en nøjere undersøgelse og kunne kun konstatere at urnen var fjernet. Efterfølgende blev den daværende præst orienteret og han så sig nødsaget til at anmelde om det skete til myndighederne. Sagen blev senere henlagt efter afhøring af alle parter.
[Forrige] [Indhold] [Næste]
Sidst opdateret 03-12-2006
Sitemap - Powered by TownPortal 0.6