[Forrige] [Indhold] [Næste]

21. Våbenhuset, - officerer, og om en podemester

Til hen midt i 1700 år tallet blev kirkens våbenhus brugt som opbevaringssted til våben for landmilitsen. I en beretning af lærer Frederik Møller fortæller han:
”Hvis man kom til Byen en søndag efter gudstjeneste, var kirkegården rammen om eksercits. Her kunne man høre tyske kommandoråb og dito eder regne ned., en lille dragt prygl imellem forhøjer forandringen, skønt der fares mere lempelig med militssoldaten; disse var oftest ældre og familiefædre, der her stillede til øvelse et par timer om dagen. Efter endt øvelse blev bøsserne rengjorte med det samme og gemt i skabe i våbenhuset, hvortil officererne havde nøglerne.”
Han fortæller videre: ”Her i byen boede to officerer: Kaptajn Høeg og løjtnant Hjorth. Kaptajnen boede i det nuværende Koldinghus (over for forsamlingshuset) og løjtnanten tæt østen for, begge i smukke teglhængte huse, hvilket var et særsyn ”Det Testrupske Legat”dengang i en landsby. Man har endnu en fortælling som skal være pålidelig, om kaptajnen: Til hans hus hørte en større have eller toft, hvori der dels var ”rød muld” (sand) og dels sort muld, og han spurgte naboerne, hvilket der var den bedste, og disse glemte ikke at meddele den særdeles landbrugsukyndige kaptajn, at det var den røde, der var den udbytterige, hvorefter han med stort arbejde og bekostning fik bortkørt den sorte og den røde jord flyttet på overalt.
Efter ham boede i samme hus flere år efter atter en officer, major Muderspach; da var landmilitsen ophævet og han hørte til garnisonen i Aalborg. Dette måtte vel dengang kunne forenes med at ligge i garnison i Aalborg og bo i Solbjerg. Han var søn af ritmester Muderspach på Tranderup, der var gift med en datter af Testrup på Wiffertsholm. Han var åbenbart flyttet hertil, fordi han havde slægtninge i nærheden. I Solbjerg kirkebog står han blev viet i Solbjerg kirke 1813 til jomfru Ida Lange af Wiffertsholm.
I huset øst for kaptajn Høeg boede, som nævnt løjtnant Hjort og dårede mange ubefæstede kvindehjerter, ikke mindst ved sin smukke knebelsbart. Efter ham boede i huset en gammel podemester der hed Anders Hald og var født i nærheden af Staarupgård, hvor hans fader havde været birkedommer – og gårdens smed. På tingdage sad han i tingstuen og afgjorde de ved birketinget verserende retstrætter og andre tinglige forretninger, medens han de andre uges dage stod i smedjen og udførte gårdens smedearbejde. Det var i den tid, da bønderne plejede retten og godt kunne beskikkes til birkedommere og herredsfogeder. Chr.V`s danske Lov fordrede kun af dem, ”der attråede ansættelse som rettens håndhævere,” at de skulle være ”uberygtede og vederhæftige Danemænd, som skulle skikke hver mand lov og ret i landet.”
Podemester Anders Hald var en anset gartner langt omkring både på Lindenborg og hos stiftamtmand, gehejmeråd Molktke i Aalborg og han aflagde ham endda besøg i Solbjerg, men blev sikkert lidt skuffet over de landlige forhold han boede i. Men han havde alle haver at passe i på præstegårde og herresæder i vid omkreds Selv til Hobro kom han flere gange om året , hvor han havde tilsyn med haverne hos storborgere. Her til gik han på sine ben de fire mil flere gange om året, indtil han var over 70 år gammel.



[Forrige] [Indhold] [Næste]