22. ”Kristen Sørensen Testrup og

Hans tjenestefolk troede ligefrem han have overnaturlige evner, så han altid var klar over, hvad der foregik på sine gårde. Som da han engang kørte fra en af sine besiddelser til Wiffertsholm og pludselig gav sig til at le. Han spurgte sin kusk om han vidste hvorfor; - og svarede selv, ved at fortælle kokkepigen på Wiffertsholm var gået i kælderen for at tappe godtøl af tønden til sin kæreste. Tappen var uheldigvis faldet fra hende, og hun havde derfor sat fingeren i hullet, og måtte sidde i den stilling til de kom hjem. - Hvad hun til kuskens store undren også gjorde.

Og så var han ikke at forglemme igangsætteren til alle hans fæstebønder plantede frugttræer omkring deres boliger. Ja, de blev på det nærmeste tvunget til at plante, - en nødvendighed, da de i begyndelsen havde megen modvilje for dette. Havde de ikke selv råd, kunne de hente planter vederlagsfri hos hans podemester i Solbjerg. De fandt dog snart selv ud af ideen var god, da salg af frugterne gav dem et godt økonomisk tilskud. Østhimmerland fik derved tilnavnet ”Kirsebæregnen”, et navn der stadig hænger ved, selv om der er få æble - og kirsebærtræer tilbage.

Hans forældre ejede Thestrupgård, og var af almindelige bondeslægt. Der stod ikke skrevet i hans vugge, da kom han til verden i 1685, han skulle blive en af Østhimmerlands store godsbesiddere, som ejer af Wiffertsholm og den skulle forblive i familiens ejerskab gennem tre generationer .

Han blev med tiden en dygtig og lærd mand, - ja skrev endda et par bøger,

- havde både sejlet og været skibsejer, - handlet med stude til Holland, - været forpagter på Lerkenfeldt og seks år efter udnævnt som herredsfoged i Rinds og Gislum herreder. Denne bestilling beholdt han også efter købet af Wiffertsholm.

Han havde ved fornuftig økonomiske dispositioner og levemåde samlet sig en formue og derved først kunne købe Lille Restrup Hovedgård. Også her havde han som altid talt og klædt sig som bonde.

Wiffertsholm blev købt den 9 – 11 – 1740 ved en aktion, der blev holdt i selve borggården. På denne dag kom i den anledning en lidt usædvanlig påklædt mand agende til godset i en arbejdsvogn. Efter han havde ombyttet sine træsko med støvler, - som der fortælles, trådte han op i aktionslokalet, hvor der havde samlet sig både adelsmænd og storborgere, der regnede med ved denne lejlighed at gøre et godt og billigt køb. De blev forundret, ja ligefrem fornærmede over denne bondeklædte mand, der blandede sig og gav sine bud.

Man henstillede derfor aktionarius til at give ham hammerslag og forlangte efterfølgende han skulle stille kaution. Han spurgte derefter om han ville opfylde dette krav. Da han svarede nej, blev der forlangt aktionen skulle fortsætte, men bonden nedlagte protest og svarede på sit landbomål: ”Kaution behøw`s wal eè når a hår skællingerne mæ.” Han åbnede derefter vinduet og kaldte på sin kusk: ”Jens kom li´e ind mæ d`e bette rø`e skrin”, og Kristen Sørensen Testrup betalte herefter kontant.

Deres forundring forvandlede sig til forbitrelse, Gården fik han til under halvdelen af dens værdi. Han skal, efter sigende have tilføjet, efter denne episode:” Så ka a wal forlång å fo mi`n hejst såt po stål ”. Det blev nægtet da han ankom.

1759 tog han sin afsked som herredsfoged og blev udnævnt son cancelliråd og hans ældste søn Christen blev bestikket i stedet samme sted.

Hans yngste søn Søren Testrup overtog omkring kort tid efter Wiffertsholm og var stifter af det ”Testrupske Legat”. Legatformuen var på 1800 Rdl., der stod som pant i Fjeldsø kirke, som han var ejer af . Denne havde tiende- og kaldsret, og stiftamtmanden og biskoppen i Viborg stift stod som udsteder af panteforeskrivningen på beløbet. Renten heraf, der var sat til 4 procent til evig tid, skulle udbetaltes til 6 sognes fattige i hvilke familien Testrup havde haft nært tilknytning til, bl.a Bælum og Solbjerg sogne. Hvert enkelt sogns præst skulle forestå uddelingen, efter bedste skøn, - dog kun til de fattige, der i forvejen nød sognealmisse, som der stod i legatbestemmelserne.

Pengekrisen i begyndelsen af 1800 udhulede imidlertid legatformuen. Også hovedparten af slægten Testrups kapital blev reduceret kraftigt I 1826 gik den daværende ejer af Fjeldsø kirke, Kristen Testrups sønnesøn fallit. For igen at opnå den oprindelige kapitalstørrelse på legatet blev derfor i en årrække ikke udbetalt penge af renterne. I Bælum og Solbjerg sogne blev de første legatsummer uddelt helt efter testators bestemmelse – som de to eneste, efter de havde været gennem en langvarig korrespondance med biskoppen i Viborg.. Det skete i 1840, da de første portioner af legatmidlerne blev udbetalt, - hvorimod de andre 4 sogne lod dem tilflyde den ”fri fattigkasse”

Af slægten Testrup ligger de fleste begravet på Testrup kirkegård ved Ålestrup . I en meget lang årrække var deres gravsteder ikke blevet vedligeholdt, men i 1902, på Testrup Sogneråds foranledning, blev de restaureret, da den fandt, det var en skam deres grave lå sammensunket og eftergroet, da denne slægt havde skænket så mange og store gaver til kirker og anden velgørenhed. Hele udgiften var da 100 kr. På forslag fra provst Jørgensen, Bælum blev det herefter bestemt, at hver af de 6 sogne skulle år yde et bestemt beløb, som blev fratrukket renterne af legat beløbet.