Min side
Landsbyportalen > Lokalt > Historie > Solbjerg kirke > 25. Hvorfor organisten frøs
[Forrige] [Indhold] [Næste]

25. Hvorfor organisten frøs

 dokument

og lidt om restaurering af kirken af kirken i 1995.

dokument

Selv om kirken havde fået nyt varmeanlæg i 1960, kunne det være koldt at være organist i kirken. Særlig på vinterdage kom der kolde vindpust, hvor fingrene kunne blive stive, - især ved begravelser, - når dørene skulle stå vidt åbne for at føre kisten ud. Men forholdene blev forbedret ved en tiltrængt restaurering i 1995. På kirkens loft fandtes nogle endegavle fra tidligere bænkerækker. De blev forbundet med låger til afskærmning af orgel og organist og malet som kirkens øvrige bænke, så de falder naturligt ind som en helhed i kirken.

Samtidig kom nye vinduer i hele kirken, der blev malet hvide Ruderne blev lavet på den gamle metode af ufarvet blæst glas. Ligeledes blev isat ny kirkedør, der blev malet svenskrød.. På samme tid blev det gamle trægulv i tårnrummet udskiftet , da det pågrund af tidens tand led af råddenskab, nu med gule teglsten og i samme stil som gulvet i kirkerummet..

De drejede balustre i siderne på altertavlen fik i samme omgang en renovering, da sollyset havde ødelagt en del af malingen. Alt i alt synes kirkerummet at være blevet mere venligt. Kirken blev ikke lukket i det tidsrum arbejdet stod på pågrund af håndværkernes velvillighed, men arbejdet kom dog af den grund til at strække sig lidt længere end normalt

Samme år tog man fat på at reparere det gamle kirkedige, der truede med at skride ud.





[Forrige] [Indhold] [Næste]
Sidst opdateret 08-12-2006
Sitemap - Powered by TownPortal 0.6