Som på en hver arbejdsplads, som kirken og kirkegården også er, skal faciliteterne omkring den også være i orden. Derfor blev det ved lov besluttet, der ved en kirke skal være en velfærdsbygning , - eller i daglig tale: en graverbygning til redskaber, såvel som en varm frokoststue for graveren og hans medhjælper og hvad der tilhører , - samt en plads, hvor han kan have sit helt nødvendige kontor.
I
1987 påbegyndte man at grave grunden ud. Her stødte man
endnu engang på levn fra vore forfædre. Aalborg Museum
blev naturligvis tilkaldt for at foretage de nødvendige
undersøgelser inden byggeriet kunne fortsætte. Det man
fandt var efterladenskaber af itugået husgeråd. Det
var en stor affaldsdynge, man var stødt på, - med
store mængder af potteskår og flintaffald, - ting der dog
ikke havde museets store interesse, - men dog et klart bevis for at
der på området omkring kirken har været megen
aktivitet langt tilbage , længe før historisk tid, -
endnu et bevis på at området omkring Solbjerg har
summet af aktivitet, siden de første mennesker slog sig ned på
egnen.