27. Wiffertsholms ejere fra 1576

Aksel Viffert fra 1576 til hans død i 1580. Hans datter Magrethe fik derefter godset i arv og overdrog den til sin første mand, Evald Sehested (død1589), få år senere til Jørgen Urne (død 1601). Hun drev selv godset til sin død i 1622, hvor sønnen Aksel Urne overtog besiddelsen. Kort efter overtog hans søster Anne Urne, gift med Enevold Seefeld (død 1643) godset . Efter hendes død i 1651 delte mandens søskende, Viffert, Jørgen og Marine Seefeld, Wiffertsholm. Viffert Seefeld udkøbte sine søskende og ejede den til sin død 1662, hvorefter Marine Seefeld overtog den. (død 1678). Hendes formynder, Ove Juul til Villestrup indløste den fra kreditoreren Peder Hansen , senere ejer af Rugtved. Ove Juuls Børn solgte 1680 til Laurits Kjærulff . Efter hans død i 1728 videreførte hans enke Karen Geesmann godset til sin død 1739. Hendes arvingerne solgte ved aktion 1740 til Kristen Thestrup (død 1761). Hans enke, Maren Nielsdatter Lynderup skødede den i 1764 til sønnen Søren Thestrup (død 1819), der allerede i 1799 havde skødet godset til sin søn, Cristen Michael Thestrup ( død 1824 ). Hans opbudsbo solgte den i 1826 til amtsforvalter, kammerråd Hans Svanholm der døde ugift 1851. Den blev af arvingerne opdelt i Gammel - og Ny Wiffertsholm, - henholdsvis til Laurits Svanholm ( død !842) og dennes børn Jens Svanholm (Død 1880) og Laurits Svanholm, der solgte den samlet i 1890 til J.K.J.S. Dinesen (død 1910 ). Forinden var en stor del af jorden solgt fra og tre nye godser bygget; henholdsvis Ravnborg, Postgården og Fredenslund Stedsønnen A.W. Dinesen ejede til sin død 1932, hvorefter enken Ida Dinesen, Født v. Deurs drev Wiffertsholm videre og siden har den været i slægtens besiddelse.

Noter:

Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet ? I et gammelt dokument fra 1769 nævnes, at på de øverste bænke var påmalet navnene på rigsråd Aksel Wifferts to hustruer, Anne Krabbe og Anne Lindenov, samt deres våbenskjolde. Bænkene blev sikkert sat op i forbindelse med kirkens udvidelsen omkring1580, da han var kirkens ejer . Det er også sandsynligt, de har været i brug helt frem til 1930, og havde da været ca. 350 år gamle. Hvordan udformningen ellers var af dem ved vi kun lidt om, - og dog, et billede fra 1905 viser at endegavlene blev brug igen til de nye bænke ??? - eller har været model for nye, da de da har samme udformning, som dem vi har i dag.

I anledning af restaureringen i 1930 fik kirken store gaver, bl.a. i form af loftlys, hvoraf hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm skænkede de to yderste lysekroner. Den miderste blev skænket af lærer, kirkesanger og kirkeværge Frederik Møller, Solbjerg. Alle tre bærer inskription.

Kirkens første orgel var et såkaldt husorgel . Det blev erstattet med et kirkeorgel i 1961 og har sølvplade med inskriptionen:

I taknemlig erindring:

Teglværksejer Anders Andersen og hustru Anna Kathinka, Stinesminde

Købmand Niels Peter Kjeldsen og hustru Maren, Solbjerg.

Gårdejer Carl Andersen, Solbjerg.

I 1982 blev der tilbygget subbas og orglet har da fået en sølvplade med indskriften:

I taknemlig erindring:

Jens Peter Houtved og hustru Erna Bøgeskov Houtved.

Bælum og omegns husmoderforening.

Husmoderforeningen foranstaltede dengang en hustandsindsamling i hele sognet for at skaffe det resterende beløb, da stiftet ikke ville bevilge midler til denne tiltrængte udvidelse.

I 1977 får altret ny antependium, lavet af kunstvæverne Kirsten og John Becker, København og skænket af søskende, Bothilde Niels, Peter og Carl Andersen, Solbjerg.

I 1992 skænker Inga Bartholemæussen, Solbjerg en gæstebog ved sin fratrædelse som ringer og graver, der dog først i 2001 kommer til ære og værdighed i våbenhuset, da menighedsrådet nyanskaffer en skrivepult.

I 1993 fik kirken en præstestol, - håndlavet af amerikansk kirsebærtræ, - Et meget velvalgt materiale til en kirke på ”kirsebæregnen”. Det er en såkaldt ”Rungstedstol” med påsat sølvplade med inskriptionen: Helga Mikkelsen, 93.

Alterkalken et sølvarbejde med mestermærket HB er fra middelalderen og lavet af guldsmed Hans Budtz Sommerfeldt . Han var mester i Aalborg 1761 – 1800. Omkring halsstilken er påsat 6 tapper med bogstaverne IHESVS, og på foden er pånittet en lueforgyldt kristusfigur.

I 1977 blev kalken smukt istandsat af guldsmed Exner, Kaas, hvor den blev rettet op, og buler og andre skader udbedret, - desuden fik den en smuk lueforgyldning indvendig.

Disken, (den lille bakke hvorfra oblaterne bliver uddelt ) er også af sølv, Mestermærke IS og lavet af guldsmed Jacob Christian Smith, Aalborg, der var mester fra 1837 til 1876. Den bærer endnu spor af en lueforgyldning.

Desuden findes på altret to kegleformede alterstager af messing på rund fod.

Oblatæsken er af plet fra Dansk Paramenthandel. I bunden står Solbjerg kirke 1969.

Dåbsfadet af messing og helt glat med lille tallerkenkant.

Dåbskander.

Kirken er i besiddelse af hele tre dåbskander, hvoraf den ene bærer inskriptionen:

Frederik Møller 1853 – 2 –12 – 1953.En gave på hans hundredårsdag fra hans børn.

Den anden dåbskande har indgraveret :

Påsken 1981 – Helga , Hans og Harald Mikkelsen

Den tredje kande er fra Bing og Grøndal . Hvor gammel den er vides ikke , men den kan identificeres på et billede af altret fra 1905.(Se siden med altret før og efter 1927) Kanden er mørkeblå med guldkanter og et stort hvidt kors. Desuden findes en oblatæske i samme fabrikat med samme stil og farve og et kors på låget.

Alterduge: I 1956 skænker fru Clara Svanholm, Ravnborg en alterdug af fileret hør. Hun har desuden skænket en sølvvase til alterbordet.

En broderet alterdug, med venetiansk syning er skænket af E. Møller ( Lærer Møllers svigerdatter) i 1938.

Bakkeduge: Er broderet med korssting i to farver på hør af Katrine Pedersen.