Madintolerans

Intolerans overfor specifikke fødevarer er absolut ikke ualmindeligt, og det forholder sig faktisk således at længerevarende indtag af fødevarer, individet er/har intolerans overfor, kan føre til somatiske forhold der forhindrer den enkelte i at udføre gøremål, der ikke tidligere har været forbundet med problemer, overhovedet. Når intoleransen er udredet vil vedkommende, såfremt de problematiske fødeemner fravælgesm den daglige kost, kunne leve uden symptomer overhovedet. det forholder sig desvære således at intolerans bliver mere og metre almindeligt. ;em fortvivl ikke, intolerans kan behandles med held, med en "normal dagligdag til følge.

 

Intolerans/overfølsomhed overfor mad er den største forhindring vi kommer ud for indenfor sygdomsbehandling. Det er nødvendigt for nogle mennesker at undgå et eller flere fødevareemner, for at få det fulde udbytte af akupunktur eller hvilken som helst anden behandling.

Det er en generel opfattelse, at der ved enhver form for overfølsomhed/allergi, hvad enten det der er tale om ydre faktorer, så som berøringsallergi eller støvallergi, er tale om en latent madallergi eller intolerans som årsag.

Allergi overfor mad eller andet forårsager en umiddelbar reaktion, dvs. de fleste har en erfaring med en evt. allergi, da de har en umiddelbar reaktion på et eller andet de har spist, indåndet eller berørt.

Allergien er ikke mængdebestemt, men emnebestemt.

En person med mælkeallergi kan reagere på en kiks med mælkebestanddele i. En meget lille mængde kan altså fremkalde symptomer.

Denne reaktion er akut, men forsvinder hurtigt igen, som regel indenfor ½ time til seks timer. Der er typisk tale om udslæt, kløe, hurtig puls og rødmen i kinderne, hævelse som hurtigt forsvinder igen.

Intolerans er et meget stort problem, da det er næsten umuligt selv at konstatere hvad man er intolerant overfor. Reaktionen på den pågældende fødevare kommer langt senere, som regel en dag eller to senere; men den kan også komme op til en uge efter indtagelsen.

Symptomer der kommer efter indtagelse af et fødevareemne man er intolerant overfor, kan vare en uges tid eller meget mere, måske op til en måned.

Der skal en vis mængde mad til at fremkalde intolerans. Intolerans ses hyppigst hos personer der spiser meget store mængder madeller meget store mængder af samme fødevareemne.

Da der skal bestemte enzymer til at nedbryde bestemte fødevarer opbruger man nogle af disse ved indtagelse af meget ensartet kost.De fleste mennesker kan sagtens komme af med intolerans, blot ved at holde. sig fra de aktuelle fødevareemner i kortere eller længere tid. Som regel 2-6 måneder. Til tider varer det dog 2 – 3 år.

Der er enkelte som ikke kan komme fri af intolerans, det er mennesker der har haft intolerans siden barn, hvor immunforsvaret dannes. Immunglobulinerne M og G har en livslang hukommelse. Hvis intolerans er opstået, inden denne del af immunforsvaret er færdigdannet, er der meget ringe sansynlighed for, at disse personer senere i livet, kan spise denne type mad, de har intolerans overfor, da immunglobulinerne gemmer hukommelsen herfor (det kunne feks. Være komælk).  Man kan ikke senere omkode en hukommelse, som er indkodet i immunforsvaret først i livet.

Moderens antistoffer transporteres til barnet via modermælken, derfor ses allergi og intolerans sjældent hos mennesker der blev ammet fuldt ud de første 4-6 mdr. Man mener ikke, at moderen kan transportere egen allergi via modermælken, snarere under svangerskabet. Barnets eget immun-forsvar dannes i de første 12 månder efter ammning. Får barnet ensidig kost i denne periode kan der opstå intolerans mod et emne.

Jo flere kvindelige hormoner man producerer, jo større er overfølsomheden. Derfor er det uhyre vigtigt hvad den gravide spiser.

Intolerans vedrører langt flere kvinder end mænd.

Intolerans er næsten altid mod proteiner. Man reagerer typisk overfor meget små proteiner.

Hvis tarmfloraen er intakt danner denne en barriere overfor fødevarer vi ikke tåler. Der foregår en ”godkendelsesproces” i tarmen, således at intet går igennem tarmbarrieren og over i blodbanen, hvis vi ikke har enzymer til at nedbryde disse fødevarer. Tarmfloraen nedbrydes ved vedvarende intag af fødevarer man har intolerans overfor. Tarmfloraen kan dog genopbygges i over en periode af 12 – 18 måneder.

Påvirkninger der har størst ødelæggende virkning på tarmfloraen er: Fluor og dernæst Penicillin.

Hvordan finder man ud af hvilke fødevarer man har intolerans overfor?

Man tester hvilke fødevarer man har intolerans overfor ved hjælp af en udelukkelsesdiæt. Diæten går ud på, at man i 5 dage kun spiser frugt, grøntsager, kylling, fisk og brune ris. Der kan benyttes salt og krydderier.

Efter 5 dage tilføjes et fødevareemne, dvs. på diætens 6. dag;

men kun eet emne. Kommer der ingen reaktion, kan dette fødevareemne tilføjes diæten sammen med et nyt emne den 7. dag.

Reaktionen på et emne man har intolerans overfor, vil vise sig tydeligt den dag man provokerer med dette.

Det anbefales at man holder sig fra dette emne indtil man har været symptomfri et par måneder.

Man kan nu prøve at spise emnet igen og reaktionen vil være umiddelbar, såfremt man endnu ikke tåler det.

Typiske symptomer på intolerans

 

Fordøjelsestegn: Smerter, obstipation, diarre, ildelugtende tarmluft.

Generelle tegn:   Søvnløshed, træthed, hårtab og at man kan sove mange timer i døgnet, 

                             overvægt, mænd med "kvindefigur"

Tegn i huden:     Mørke rande under øjnene, eksem, soleksem, pletskaldethed.

Tegn i led:            Uforklarlige ledsmerter.

 

Neuropsykiske tegn: Tetani, kramper, spasmofili (meget elastisk hud og tendens til alle former for kramper som tarmkolik, hjertebanken, migræne, vertigo, svimmelhed osv.

Cardiovaskulære tegn: Tachycardi (hjertebanken), smerter i brystet/brystspænding især op til menstruation, hypertension (forhøjet blodtryk),  hvide fingre.

Gynækologiske tegn:        Smerter,svampeinfektion, tilbagevendende blærebetændelse.

 

Reagerer man mod hvedemel, kan man benytte andre hvedesorter, som Spelt, Emmer, Enkorn, Italiensk Durum (Rømer), Kæmpedurum (bedst fra Aurion), Uhre(alm. Hvedemel fra Helios Demeter i 5 kg.s poser).

Man kan også benytte andre melsorter, som Boghvede, Majs, Byg og Rug. Til kager benyttes sigtet Rug, Spelt eller Uhre i samme forhold som alm. Hvede.

Reagerer man mod mælkeprodukter, kan mælk erstattes med rismælk, soyamælk eller havremælk. Ost kan ikke erstattes.

Kort og godt om kost

vSpis varieret, enkelt og groft (fiberrigt). Tænk over hvad du spiser.

vSpis ikke for meget ad gangen. Lidt men tit, gerne 5 – 6 måltider.

vDrik 2 liter vand dagligt. (4% af din kropsvægt)

vAnvend, så vidt muligt, økologiske/biodynamiske råvarer.

vUndgå, så vidt muligt, færdigretter og fastfood (især pga. skadelige fedtstoffer)

vUndgå brankede og friturestegte fødevarer samt fordærvede madolier og margariner

vSkær ned på forbruget af kaffe, alkohol, tobak og overflødig medicin

vKostsammensætningen bør være ca. 40% kulhydrater, 25 – 30% proteiner 25-30%

  fedtstoffer (umættede) 

Over sigt

Sidst opdateret 15-05-2008
Sitemap - Powered by TownPortal 0.6